Linjefag

Psykologi & livsstil

Lær at forstå den psykologiske verden, som påvirker dit sind, dine følelser og dine handlinger.

Om linjefaget

Kravl om bag facaden

Gør noget godt for dig selv og vælg psykologi og livsstil. Dette linjefag hjælper dig med at forstå den menneskelige psyke og de komplekse knuder, der opstår imellem dine tanker, følelser og handlinger.

Linjefaget skærper din refleksion og gør dig bevidst, så du bliver bedre til at håndtere konflikter og svære tankemønstre. Du bliver mere moden, og du vil opleve at få et langt dybere kendskab til dig selv og din omverden.

Psykologi og livsstil fokuserer på helt centrale emner som sorg, stress, ondskab, misbrug og mediernes påvirkning. Disse intense forløb giver dig konkret viden, så du er langt bedre forberedt til voksenlivet med dets kaos, vanskeligheder og stressede udfordringer. Igennem kropslige øvelser lærer du at slappe af og fokusere sindet. Vi introducerer konkrete værktøjer som meditation, der kan hjælpe dig med at håndtere fx stress.

Du læser ikke kun om eksperimenter – nej, du gennemlever dem! Glæd dig fx til et ekstremdøgn i Slagelse lystskov. Med egen krop skal du stifte bekendtskab med nogle af de emner, som psykologi og livsstil beskæftiger sig med. Vores undervisning gør teorierne håndgribelige og involverer dig således på et personligt plan. Det sætter hjernen på overarbejde, og du vil opleve at kunne genkende dig selv i de teorier og temaer, som vi beskæftiger os med. Disse erkendelser kan både være smertefulde men også frisættende og fantastiske.

Læs mere
Skjul
Vi rejser

Nyd stilheden i Portugal

Som teenager bliver du dagligt tæppebombet med oplevelser, udfordringer og ny viden. Derfor siger vi ”sluk din smartphone” og rejs med os til Portugal. Her skal du møde dig selv og blive forankret igennem meditation og psykologiske ”real life” øvelser. Det er netop, når du forlader din ”safe zone”, at du direkte kan opleve det psykiske spil, som foregår hver eneste dag. Derfor udsætter vi dig for den ultimative test ved at udskifte dine vante omgivelser med en fremmed destination. Destinationen er Portugal, og igennem retræte, inspiration og konkrete øvelser vil du få tid til at mærke dig selv og bare være.

Facts om rejsen

Destination: Portugal

Længde: 1 uge

Pris: 2000 kr. som kan betales over 10 rater

6 timerOm ugen
PortugalRejse til Portugal
UniktDesignet af Høng

"Being entirely honest with oneself is a good exercise." - Sigmund Freud

Undervisere

Our dream team

Per Dyrby

Jeg holder utrolig meget af at undervise i faget psykologi & livsstil, da man her kommer ind på mange forskellige spændende aspekter og faser i et menneskes liv. At arbejde med et fag, der har min meget store interesse, betyder også en stor glæde for at kunne formidle en viden videre til unge mennesker, der vælger faget ud fra et ønske om at opnå forståelse for sig selv og andre. At give eleverne redskaber til at håndtere forskellige problemstillinger i den fase, hvor de befinder sig her og nu og i fremtiden, er meget givende for mig, da jeg får rigtig meget tilbage fra eleverne, som jeg kan bruge i mit videre arbejde med faget, da de anskuer tingene fra mange sider.

Pia Pedersen

Jeg glæder mig vildt til at undervise i linjefaget Psykologi og Livsstil. Jeg har altid været meget optaget af, hvad der får mennesker og ikke mindst mig selv til at gøre de ting, vi gør. Det vigtigste i Verden er, at vi mennesker kan forstå os selv og hinanden. Alligevel oplever vi gang på gang, at lige præcis det er meget svært. Derfor er det super spændende at sætte fokus på det – ikke bare som tør teori men som eksperimenter og praktiske aktiviteter. Det er nemlig også fedt at være en aktiv del af faget!

Jannie Haupt Christiansen

Mit helt store drive inde for dette fag er at skabe forståelse og sammenhænge imellem os som mennesker.
Jeg holder meget af at sætte krøller i hovedet på jer unge, af finurlige og dybdegående spørgsmål, turde blive ved med at spørge ind og forsøge at finde mening, for selv om livet af og til kan være svært at forstå – er det vigtigt at turde tale om det!

Jeg tænker det er helt essentielt vigtigt som menneske at kunne danne relationer og være medskabende i de dialoger der foregår omkring os, så I unge, lærer at sætte ord på jeres egne meninger.

Jeg vil i undervisningen bl.a. lægge vægt på : filosofi; hvem er jeg, hvordan og hvorfor? De store følelser; had, kærlighed, ondskab, forelskelse, sorg, glæde etc. Samskabelse; Hvordan skabes de sociale bånd og sammenhænge imellem os som mennesker?

Vi skal forholde os til livets store temaer – og vi skal sammen være nysgerrige og åbne omkring det!

Linjefag

Andre linjefag

Uanset om du er en kreativ freak, en sportsfanatisk, en “sucker” for adrenalin, viden eller den globale verden, har vi skræddersyet 4 über cool linjefag. De er unikke og findes ikke finder noget andet sted i Danmark. Tjek dem ud her.