Bestyrelse
Skolen er en selvejende institution, der har en skolekreds. Denne består af såvel lokale folk, forældre til forhenværende og nuværende elever samt tidligere elever. De deler en fælles interesse for skolen, og støtter herved skolens arbejde.
Bestyrelsen består af 7 personer, som vælges på skolens generalforsamling inden slutningen af april måned. I mellem to generalforsamlinger har bestyrelsen den overordnede ledelse af skolen, den daglige ledelse varetages af skolens forstander.
Til bestyrelsesmøderne deltager udover bestyrelsen, en medarbejderrepræsentant, viceforstander og forstanderen. Bestyrelsen holder cirka fire møder om året afhængig af behovet.