Efterskolernes dag 2025
Næste gang der er efterskolernes dag er søndag d. 28. september 2025. Du må dog gerne komme og besøge os før! Du kan se, hvornår der er besøgsaftener her.
Vi har fyldt vores køleskab og proppet det med lækkerier, så vi er klar, når vi holder åbent hus for dig. Du er en teenager, og overvejer hvad du skal de næste år. Det kan vi tilfældigvis godt hjælpe dig med at finde ud af!
Derfor er det en aldeles fremragende ide, at du lige smutter forbi Høng og tjekker os ud. Tag gerne dine forældre med. Vi gir rundvisning og så kan du opleve stedet 1:1. Yes! Kom, kom, kom….
kl. 13.00-17.00 er der rundvisninger. Du bliver sat sammen med et par af vores engagerede elever , der vil vise dig skolen . I kommer forbi alle vores linjefags værksteder, hvor du kan tale med linjefagseleverne og en lærer om hvad de laver på linjefaget.
Har du brug for at høre mere om efterskolelivet , efterskoleåret og evt. økonomi slutter I med en forfriskning og en samtale med en af vores lærere.
Hvis du ikke har brug for en samtale med en lærer, er der mulighed for en turbointroduktion kl. 14.00, 15.00 og 16.00
Tidspunkt
Kom som det passer dig i tidsrummet: 13.00-17.00
Der er ikke tilmelding -du kommer bare!