FAQ
Her kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål.
Vi har 4 linjefag: Global, Adventure, Psykologi & Livsstil og Art & Design. Du skal vælg ét, som du har 6 lektioner om ugen HELE året. Du kan læse mere om linjerne på skolens hjemmeside.
Når du melder dig ind, får du at vide, om der er plads på den linje, du ønsker. Er linjen fyldt op, kommer du på venteliste.
Det er ikke muligt at skifte linje efter skoleårets start.
Du får som minimum 30 lektioner.
I 10. klasse, skal du have dansk, matematik, engelsk, linjefag, fortælletime og medborgerskab. Resten af skemaet sammensættes af valgfag, herunder eventuelt fysik eller tysk.
Der er altid mulighed for at få ekstra tilbudsfag.
Vi har en fælles udlandstur, som går til Sverige i bus, Her står vi alpinski i 5 hele dage. Er du nybegynder, får du skiinstruktion de første dage.
Derudover er der linjefagsturen, som går til forskellige destinationer, afhængig af linjefaget.
HE kan ikke tilbyde specialundervisning. Foreligger der en PPR-rapport, kan du på lige fod med elever i folkeskolen få tildelt ekstra tid til prøverne og eventuelt ekstra hjælpemidler.
Ja. Vi bruger dagligt computer i fagene. Vi har et intranet, der kræver internetadgang. Der er trådløst netværk i alle bygninger
På HE har vi 2- og 3-mands- og få 4-mandsværelser. Du får dit eget skab med nøgle til. Du og dine roomies bruger samme nøgle til døren, men skabet er dit private.
Inden du starter, kommer du til et interview med en lærer fra skolen. Dette interview danner baggrund for, hvem du kommer til at bo sammen med.
Vi har to flyttedage, som ligger sidst i november og i marts. Her flytter alle elever værelse, og du får dermed ny(e) roomie(s).
Det er kontaktlærerne, der laver flytteordningen.
Der er gode trafikforbindelser til Høng med tog og bus, både fra København og resten af landet. Fra Høng station er der 5 minutters gåtur til skolen.
Du melder dig til weekend senest tirsdag kl 15 i samme uge. Tilmeldingen er bindende.
Der er to weekender i løbet af skoleåret, som er bliveweekender. Den sidste weekend i september, hvor vi har forældredag og Efterskolernes dag har vi brug for din hjælp til at præsentere skolen. Den anden weekend ligger i slutningen af maj, hvor vi afrunder året ved at vise, hvad vi har lavet..
Læs under Kontakt – tilmelding. Her er en udførlig beskrivelse af, hvordan du bliver elev.